أَخْبَرَنَا سُوَيْدُ بْنُ نَصْرٍ، قَالَ أَنْبَأَنَا عَبْدُ اللَّهِ، عَنْ خَالِدٍ الْحَذَّاءِ، عَنْ أَبِي قِلاَبَةَ، عَنْ رَجُلٍ، قَالَ أَتَيْتُ النَّبِيَّ صلى الله عليه وسلم لِحَاجَةٍ فَإِذَا هُوَ يَتَغَدَّى قَالَ " هَلُمَّ إِلَى الْغَدَاءِ " . فَقُلْتُ إِنِّي صَائِمٌ . قَالَ " هَلُمَّ أُخْبِرْكَ عَنِ الصَّوْمِ إِنَّ اللَّهَ وَضَعَ عَنِ الْمُسَافِرِ نِصْفَ الصَّلاَةِ وَالصَّوْمَ وَرَخَّصَ لِلْحُبْلَى وَالْمُرْضِعِ " .
Bir kishi (roziyallohu anhu)dan rivoyat qilinadi: U aytdi: Men bir hojat bilan Nabiy ﷺ huzuriga keldim, u zot nonushta qilib oʻtirgan edilar. U zot: «Nonushtaga kel», dedilar. Men: «Men roʻzadorman», dedim. U zot: «Kel, senga roʻza haqida aytib beray. Alloh musofirdan namozning yarmini va roʻzani soqit qilgan, homiladorga hamda emizikli ayolga ruxsat bergan», dedilar.